Står du ofte i supermarkedet med en flaske i hånden, og ser dig selv veje for – og imod uden egentlig at vide, hvad du går efter? Fortvivl ikke! Der er meget information at hente, hvis man forstår at læse en vin-etiket, og så er man allerede godt på vej til at vide lidt om, hvilke dråber man står med i hånden.
Ser man eksempelvis på en enkel etiket som denne Denuzieré Condrieu, indeholder hals-etiketten information om årstallet: 2015 og vinregionen: Vallet du Rhone (Rhone-dalen). Vindistriktet: Condrieu står fremhævet på hovedetiketten, da det som regel er det stærkeste brand for europæiske vine. Det typiske eksempel på brandværdien af selve vindistriktet, er den vintype, vi i daglig tale kalder ”en champagne”. Den er opkaldet efter de mousserende vine fra distriktet Champagne, der har været så stærkt et brand, at vi i stedet for at kalde typen ”en mousserende vin”, har den i folkemunde fået navnet ”en champagne”. Det har ført til et længere tovtrækkeri om ophavsret, og det er nu slået fast, at det er ulovligt at skrive ”champagne” på en vin, der ikke rent faktisk er fra Champagne.
Hovedetiketten bærer altid både navnet på vindistriktet og på selve vingården, her: Domaine J. Denuzière. Siden det er en gammel vingård, bryster de sig også af, at den er grundlagt i 1876, men det årstal ser man ikke nødvendigvis på en vinetiket. Endelig finder man information om, hvor vinen er tappet henne: i dette tilfælde ikke nødvendigvis på selve vingården, men dog i samme distrikt, Condrieu.
Endelig kan man på en vinetiket finde information om vinens alkoholprocent. Den spænder lige fra eksempelvis en tysk Riesling på omkring 7,5 % til en Chardonnay fra et varmere klima, der kan nå helt op på 13,5 %.
Bevæger man sig udenfor Europa, har vinetiketter ofte et lettere og mere enkelt look. I en erkendelse af, at vindistrikter udenfor Europa sjældent er internationalt kendte, indeholder afrikanske, amerikanske og australske vinetiketter ofte en fremtrædende information om den drue, vinen er lavet af, og brander sig med dén på en fremtrædende plads snarere end med vindistrikt eller vinregion.
Vil man for alvor sætte sig ind i de forskellige vindruers kendetegn kræver det lidt mere end et enkelt aftenskolekursus. Samtidig er det dog værd at bemærke, at en række andre forhold end druetypen er med til at give vinen dens smag, fylde, lugt, etc. Det gælder eksempelvis klimaet de vokser i, kvaliteten af den jord, de vokser i, temperaturen vinen opbevares under, materialet af de kar, vinen opbevares i og ikke mindst tiden der afsættes til druernes lange fermenteringsproces.
Med andre ord: her er uanede variationer at fordybe sig i, og det er ikke uden grund at mange får vin som hobby, når de får tid nok.