Modeindustrien tjener hvert år formuer på, at vi mennesker hele tiden stræber efter at iklæde os det nyeste, det hippeste og det mest trendy. Men hvorfor gør vi egentlig det?
I 80’erne gik folk rundt i farverigt tøj og ofte med et sæt ikke-matchende støvler. I 90’erne gik vi med buffalo støvler, lavtaljede jeans og mønster-halskæder, og i 00’erne blev mavebluserne et stort hit til stor irritation for mange forældre.
Du tilhører måske typen, der følger tidens trend og hurtigt får fat i det helt rigtige tøj.
Hvad betyder det for os mennesker at gå op i mode?
Der er ingen tvivl om, at menneskets hang til at klæde sig på en særlig måde kan sammenlignes med bavianens opsvulmede bagdel – i hvert fald set ud fra et evolutionært perspektiv.
Tøj og mode er ikke det samme
Allervigtigst er der stor forskel på ‘tøj’ og ‘mode’. Hvor ‘tøj’ er den reelle beklædning, er ‘mode’ mere et socialt fænomen, som på ethvert tidspunkt gør bestemte beklædnings former moderne.
Vi hopper i tøj i forhold til, hvem vi syntes vi er, og vi gerne vil have at andre ser os som.
Mode udtrykker tidens idealer
Når vi følger en bestemt mode, er det, fordi vi gerne vil identificere os med tidens trend, disse afspejles i høj grad i modeindustrien.
Tidligere så vi en del kvinder i 30’erne i modebranchen. Her fyldte man gerne kjolerne lidt ud, så man havde en større bagdel og stor barm. I dag er det noget yngre, købelysten og meget tynde kvinder som er idealet.
Moden kan ses som et udtryk for tidens tendens, men også som en tendens, der er ren samfundsmæssig.
Mode er meget forankret i industrialismen. Vi arbejder os hele tiden frem, og vi skal helst have noget, der er nyt. Det, at vi skal frem, er en grundlæggende værdi i samfundet.
Hvorfor er status så vigtig for os mennesker?
Hos os mennesker er det vigtigt at vise status gennem vores tøj, hvilket kan være for at opnå en bestemt position. Man kan altså til en vis grad “dresse sig op” til succes , og hvis man så er bare lidt vaks, kan man bruge den position til at klatre op ad den sociale rangstige.
Hos dyrene vises status gennem måden at gå eller agere på, men hos mennesker er status primært midler som f.eks penge.
Mennesket er i hej grad status orienteret, og man finder ikke en større symbolværdi end penge. Du kan være grim og, eller væmmelig, men penge overgår stort set alt. Det repræsenterer, at du har arbejdet hårdt, eller at du har fået succes med noget du arbejder med.
Set ud fra en evolutionær udvikling kan moden være med til at vise, at vi er højere i hakkeordenen end andre.
Det kan også være et udtryk for, at vi nu har fået de nødvendige behov opfyldt og derfor begynder at selvrealisere os og udtrykke, hvem vi er gennem vores tøj.
Mode kan ses som en måde at tilkendegive sig på, og fordi vi ikke har en stor, rød bagende som bavianen, er vi nødt til at finde helt andre måder at gøre det på.