Et indbydende bord med et klassisk stel er noget som pynter i enhver spisestue. Porcelænet klæder maden og maden klæder porcelænet. Vær sikker på din stil, med det klassiske blåmalede porcelæn. Porcelænet har overlevet tidens tand og er blevet overleveret igennem arv i mange generationer. Kvalitets porcelæn varer ved til nærmest evig tid. I denne artikel får du en indflyvning i de forskellige Blå Blomst stel og forskellene på dem. På den måde kan du klædes på, til at vælge det som passer dig bedst i forhold til din stil og dit budget.
Blå Blomst Kantet
Blå Blomst Kantet stellet blev produceret for første gang for mere end 200 år siden. Stellet er kendetegnet ved sin kantede form som blev skabt i starten af 1800-tallet, hvor grundlaget til formen blev set for første gang. Porcelænet passer rigtigt godt til den moderne organiske indretning, idet det bryder ud, med sine rene og stramme linjer. De blåmalede blomster på stellet er malet individuelt af blåmaleren ud fra deres fantasi. Du sikres derfor, at ingen af de påmalede blomsterbuketter er ens. Stellet kan ikke købes nyt, idet det ikke produceres mere – men kan kun købes antikt. Priserne på Blå Blomst Kantet er meget rimelige i øjeblikket og du kan få en del steldele for meget få penge.
Blå Blomst Flettet
Blå Blomst Flettet stellet er kendetegnet ved Blå Blomst dekorationen og en flettet kant på porcelænet. Mønsteret med de Blå Blomster er Royal Copenhagens næstældste mønster, kun overgået af Musselmalet mønstret. Stellet passer ind i de fleste hjem med dets meget enkelte form og dekoration. Blå Blomst Flettet passer både ind i et moderne og klassisk hjem, idet spisestellet er lidt mere neutralt i sit formsprog. Ligesom på Blå Blomst Kantet er blomsterbuketterne malet individuelt af kunsterne og du er således sikker på, at få en unik blomsterbuket på hver af dine steldele. Prisen er nogenlunde samme pris som for det Kantede stel.
Blå Blomst Svejfet
Blå Blomst Svejfet steller er kendetegnet ved den specielle Ozier-form. En organisk men samtidig lidt kantet og flettet form. Blå Blomst Svejfet er nok, at betegne som luksusudgaven af Blå Blomst. Der findes utroligt mange steldele til stellet og stellet fås også i en endnu mere eksklusiv udgave med guldkant. Blomsterne er malet individuelt ligesom på de øvrige Blå Blomst stel. Her kan fås rigtigt meget stel for pengene, idet priserne ikke er så forskellige fra det Flettede og Kantede stel.
Køb med omtanke og lad være med at blive snydt
Det har betydning, hvor du køber dit antikke porcelæn. Nogle steder sælger de porcelæn med skår og derfor kan du godt blive snydt. Spørg din antik butik om de kan sende dig nogle billeder af stellet inden du køber, på den måde kan de ikke løbe om hjørner med dig.